Vedtægter

VEDTÆGTER

KLUB GULDNÅLEN 2019

UNDER
DANSK EL-FORBUND KØBENHAVNSAFDELING
STIFTET DEN 22. FEBRUAR 1936

§ 1. Navn og hjemsted
Stk.1. Foreningens navn er ”GULDNÅLEN” Under Dansk El-Forbund
Stk.2. Foreningens hjemsted er København.

§ 2. Formål.
Stk.1. Foreningens formål er:
a. Det påhviler bestyrelsen at tilrettelægge sammenkomster, ture, m.m.
b. Ved afdelingens uddeling af guldnålen til kollegaer med 25 års anciennitet, er
klubben repræsenteret. Kollegaer som har erhvervet guldnålen, kan optages som
medlemmer og betaler næste års kontingent.
c. Hvis indmeldelse i ”Klub Guldnålen” sker senere end i året hvor 25-års jubilæet
er opnået, opkræves det til enhver tid gældende årskontingent.

§ 3. Generalforsamlingen
Stk.1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk.2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af januar
kvartal, med mindst tre ugers varsel. Indkaldes udsendes sammen med
årsprogrammet i starten af januar, samt forefindes på foreningens hjemmeside.
Stk.3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der
senest ugedagen forinden har betalt kontingent på bankoverførsel, eller kontant
ved indgangen til generalforsamlingen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk.4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Fremlæggelse af protokol
4. Formandens beretning
5. Regnskabsaflæggelse
6. Behandling af indkomne forslag
7. Godkendelse af budget
8. Fastsættelse af kontingent, for næste år
9. Vederlag til formand, kasserer og sekretær, for indeværende år
10. Valg på lige år:
a. 1 formand,
b. 1 bestyrelsesmedlem,
c. 1 repræsentant til Legatfonden,
d. 1 bestyrelsessuppleant,
e. 1 revisor,
f. Hvert år: 1 revisorsuppleant,
Valg på ulige år:
a. 1 kasserer,
b. 2 bestyrelsesmedlemmer,
c. 1 bestyrelsessuppleant,
d. 1 revisor,
e. Hvert år: 1 revisorsuppleant,
11. Eventuelt
Stk.5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i
hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk.6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Stk.7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal og ved
håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én
mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal
vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes
Side 3 af 4
reglen om simpelt flertal. Ved stemmelighed afholdes ny afstemning mellem dissekandidater. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 4. Ekstraordinær generalforsamling
Stk.1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt,
og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet
anmodning om det over for bestyrelsen. I sådanne tilfælde skal
generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til
bestyrelsens kundskab.
Stk.2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§ 5. Foreningens daglige ledelse
Stk.1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består
af kassereren og 3 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges af
generalforsamlingen, i henhold til lige og ulige år for en 2-årig periode.
Stk.2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og
generalforsamlingens beslutninger.
Stk.3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor
bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger næstformand og sekretær. Alle
tillidsposter gælder hele valgperioden.
Stk.4. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte
underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk.5. Formanden – og i hans fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens
møder.
Indkaldelse af ordinære møder sker skriftligt med angivelse af dagsorden. Når
mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om dette overfor
formanden. I sådanne tilfælde
afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens
kundskab.

§ 6. Økonomi, regnskab og revision
Stk.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk.2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.
Stk.3. Foreningens regnskab føres af kasseren, der tillige fører foreningens
medlemsregister.
Stk.4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.

§ 7. Tegningsregler og hæftelse
Stk.1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og kasseren i forening.
Stk.2. Foreningen forpligtes ved sin underskrift af bestyrelsesformand og kasserer i
forening.
Bestyrelsen kan godkende, at formand og kasserer kan råde over dankort og
netbank til foreningens bank-/girokonti hver for sig.
Stk.3. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de
forpligtelser, der påhviler foreningen.

§ 8. Vedtægtsændringer
Stk.1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal af de fremmødte medlemmer,
hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk.2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de
vedtages på.

§ 9. Opløsning
Stk.1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 af de fremmødte medlemmer
på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Side 4 af 4
Stk.2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning tilfalde Dansk El-forbund
Københavns afd.

§ 10. Datering
Stk.1. Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 22. februar 1936
og senest ændret på den ordinære / ekstraordinære generalforsamling
den 9. maj 2019.

Vedtægter i en printvenlig PDF    KLIK HER